Blogg

Hvis du har en 3-6 timer i Dover, så bør du reservere dem og besøge Dover Castle. Det er et kæmpe stort område med fæstning og borg, mure og forsvarsværker. Fra før romertiden og frem til anden verdenskrig, har Dover Castle altid haft en vigtig rolle i Englands historie.

Borgen er en meget flot normansk borg, med tykke mure og solide sten. Den er blevet genopbygget så den fremstår som tilbage i 1200-tallet, komplet med bannere på væggen, møbler, ild i pejsen, våben på væggene, musik underholding og hvad ikke. Historien bliver helt levende når man vandrer rundt, hvilket især gjorde min 4-årige datter glad.

Nede i køkkenet mødte vi brygger-pigen. Hun og hendes lille datter boede under et af bordene og hun var ansvarlig for al ale og øl til hele slottet, til tider 500-800 folk på en gang. Kvinden spillede sin rolle til UG og det var meget levende og virkeligt, og samtidig utroligt oplysende. På 15 minutter lykkedes det hende at fortælle mere end du vil kunne få ud af en folder om et borg-køkken.

Andre steder i borgen stod andre skuespillere parat til at snakke med folk, og her og der var der videoer med små episoder fra livet i borgen. Det er virkeligt godt gjort og jeg vil gerne tilbage igen og udforske borgen nærmere.

Dover Castle er ikke bare middelalder. Op gennem historien har den haft hovedroller, det seneste er anden verdenskrig, hvor tunneller under borgen var hovedkvarter for den engelske hær og operationer som evakueringen fra Dunkerque i 1940 og D-dag 5 år senere. Man kan komme ned i tunnelerne med en guide og se udstyr fra de historiske dage og lære mere om hospitalet og livet dernede.

Selve borgen og tunnelerne var alt vi nåede at se i løbet af det 2½ time vi havde, men guiden ved indgangen havde helt ret at en 5-6 timer, med en picnic, er ideel. Der er så meget forskelligt at se og det er en smuk plet med udsigt over landskabet og den engelske kanal.

Mere information:
http://www.english-heritage.org.uk/server.php?show=nav.14571

Skal børnene ha' en dag bare for dem, mens du ikke keder dig, så er Rare Breeds Centre i Kent et besøg værd. Pak  en picnic kurv og forbered dig på en heldagsoplevelse sammen med sjældne husdyr racer, legeplads, rovfugle, køkkenhaver og sommerfugle. Det er stedet hvor børnene kan få lov til at klappe og fodre gedekid, kæle for en slange, se en kæmpe gris som den vikingerne avlede, lege med kaniner, mærke en høne eller and og meget mere.

Det er ikke kun interessant og sjovt for børnene, men også for voksne er der ting at reflektere over og blive klogere på. Centret er fokuseret på at bevare de gamle husdyr racer og få dem tilbage i produktion. Jeg anede ikke at de gamle vikingegrise var så kæmpe store. Måske dobbelt størrelse af en moderne gris, hvis ikke større, og med nogle ret skræmmende hjørnetænder. Jeg havde heller ikke set ugler så store før, nogle af dem er større end ørnen i buret ved siden af.

Legepladserne er gode, med rutschebaner og gynger. Der er også en forhindringsbane for de lidt større børn, stier og gåture, en smuk sø, restaurant, butik, fugle, egern og hvad ikke. En hel masse at udforske for de nysgerrige sjæle, og for ungerne, en god pause fra at kigge på gamle borge og katedraler. Det er stedet at tage hen, hvis I vil ha' en fredelig dag langt ude på landet i børnenes tegn.

Mere information:
http://www.rarebreeds.org.uk/

Hvis du har lyst til at få en smag af hvordan Downtown i en typisk amerikansk by føles, men ikke har lyst til at tage til den anden side af andedammen, så trøst dig. Løsningen er at tage til Paris. Når du står ved triumfbuen og kigger mod vest mod vest ser du den ny triufbue og LaDéfense, som er Paris' Downtown. Det er her du finder skyskraberne, de højeste i Paris. Bygningerne er glas, stål og beton, nyt og ret imponerende.

LaDéfense bliver konstant udbygget og mange virksomheder har hovedkontor derude. Det er et sandt forretnings kvarter, og som du finder det i USA er området praktisk taget dødt når kontorerne lukker. Det store shopping center "Quatre Temps" holder tingene i live lidt længere, men senere på aftenen er det kun et par restauranter og biografen tilbage og området føles som en spøgelsesby.

I dagtimerne er der masser af liv, du finder mange slips og høje hæle når forretningsfolk skynder sig til kontorerne efter frokost eller et møde. Man føler sig noget udenfor, hvis man bare har jeans og en t-shirt på. Det blødes lidt op af alle touristerne der besøger den Ny Triumfbue. Her kan også findes koncerter og optrædender ind i mellem, og der er altid folk som sidder på trappen og nyder udsigten tilbage mod Paris.

Mere information: http://www.ladefense.fr/english_english.php
Foto: http://www.flickr.com/photos/philou95/

Når man besøger Chelmsford i England og har lyst til at holde en picnic i en typisk engelsk park, så tag de 5-6 kilometer ud af byen til Hylands Park som ligger ved hovedvejen mod London. Selve parken er kæmpe stor, med store græsplæner og træer spredt ud over landskabet. Parken huser også den årlige V-festival (V for Virgin Group), som finder sted den anden week-end i August. Folk kommer med telt og det er en hyggelig og fredelig festival uden mange af de ulemper man finder ved andre festivaller.

I parken findes Hylands House som er en flot bygning som får mig til at tænke på sydens slaveplantager. Høje hvide søjler, store vinduer og statslig pragt.  Huset er åbent for besøg søndage og mandage, og kan også lejes for bryllupper, fester og konferencer.

Hylands stables ligger ikke langt fra huset, og her findes en café med god mad til meget rimelige priser, butikker, boder, kunstner atelier og workshops. Lokaler her kan også lejes til kurser og events. Bag ved staldene ligger "Pleasure Gardens" og "One World Garden" som jeg desværre ikke fik tid til at besøge efter mit kursus.

 I parken findes også en "Home Farm", "Flint Cottage", legepladser, en lille skov, en "Icehouse Plantation" og adskillelige picnic områder og stisystemer. Igen som virker typisk for England, er stedet meget børnevenligt og det er et yndet udflugtsted for familier og børnegrupper.

Hylands Park er et smukt åndehul og et godt sted at blive genopladet efter alle seværdighederne og museum besøgene.

Mere information: http://www.chelmsford.gov.uk/index.cfm?articleid=6155
Fotos: http://www.flickr.com/photos/laurencea/ & http://www.flickr.com/photos/chelmsfordblue/

På en skøn forårsdag i sidste uge blev jeg vist lidt rundt i Paris, og besøgte bydelen Belleville i det 19. og 20. arrondissement. Det er et af de kvarterer som har sit helt eget præg. Det er et af de fattigste områder i selve Paris. Det har ført til at mange kunstnere, musikere og de trendige personer har taget bydelen til sig, og priserne på lejlighederne stiger støt, men er stadig billige sammenlignet med andre kvarterer i Paris.

Et af Paris' to China Towns findes i Belleville og indflydelsen er stærk. Det medfører selvfølgelig også at der er en masse billige restauranter og steder at spise. Ikke så dårligt. Det er ikke kun kineserne som har slået sig ned i området. Kvarteret er en ren rodebunke af interessante etniske indflydelser. Oprindeligt var det armenere, grækere og jøder som dominerede kvarteret. Senere kom en stor gruppe tunesere hvoraf mange er jøder og sidenhen kineserne. Nu er det afrikanerne syd fra Sahara som flytter ind. Et godt miks af mange spændende oplevelser.

Nu er kvarteret livligt og hip. Mange kunstnere har deres atelier i bydelen, og de er synlige i gadebilledet, og på murene. Hver mandag og fredag er der et stort og meget populært marked på Boulevard de Belleville, hvor mange farmere fra Ile-de-France kommer og sælger deres produkter. Sådan noget skal bare opleves. Der findes også Parc de Belleville, og den verdensberømte franske sangerinde Edith Piaf voksede op i Belleville.

Med alle de kunstnere og internationale indflydelser findes der også en masse interessante barer, caféer og diskoteker. Fordelen er at det ikke kun er for de unge. Os midt i trediverne kan også sagtens føle os hjemme. Det er som om Paris er som skabt for de modne unge som ved hvad de vil ha' og hvordan de kan få det. Bare pas på tasken og pengene, for den første gang siden jeg kom hertil var der faktisk nogen som prøvede at åbne min taske da vi forlod metroen.

Metro linie 2: Belleville, Couronnes, Ménilmontant
Metro linie 11: Pyrénées, Jourdain,
Foto: http://www.flickr.com/photos/gabyu/

Når man nu kommer til San Francisco og Bay Area, så und dig selv at se en af verdens naturlige vidundere. Langs kysten findes den mest imponerende skov jeg har set. Det er Californiens Redwoods. Der er flere forskellige national parker for at beskytte disse enestående træer, og de er besværet værd at besøge.

Det er virkeligt specielt at vandre rundt mellem så store og gamle træer. Det er nærmest som en katedral, og som jeg skrev i min rejsedagbog da jeg besøgte en af parkerne: Hvis Europas druider havde kendt Redwood, så ville de nok have valgt den som helligt træ i stedet for egen.

Redwoods er mellem jordens højeste træer, som kan blive over 100 meter høje, nå 8 meter i diameter og de kan leve op til 2.200 år! Imponerende for et træ. Vores egen Konge Eg kan godt smutte hjem igen. De gror i en af verdens få kystregnskove, området får masser af regn, op til 2,5 meter om året. Tågebankerne der driver ind holder skovene konstant fugtige, også i den tørre tid om sommeren.

Træerne har også en ret så speciel måde at formere sig på. Ud over det sædvanlige alle træer gør, så kan de også klone sig selv. Hvis en rodstump står tilbage vil en ring af tæer skyde op, og når man står i sådan en der er flere hundrede år gammel, så er det at det føles som at man står i en katedral. Bare at kigge op, op, op på de massive og høje træer. Smukt!

Der er uendeligt mange grunde til at besøge San Francisco, og jeg må nu nok indrømme at det er en af mine favorit byer i USA. Der er især én ting som fik mig til at tabe vejret, og som jeg glæder mig utroligt meget til at se igen når jeg forhåbentligt kommer et smut derover efter sommeren. Det er tågen. Nu lyder tåge som noget der er gråt og kedeligt og koldt. Og det passer skam også. Men det er fænomenet tåge jeg snakker om, når tågen kommer ind.

Da jeg besøgte San Francisco var det den sidste del af august og starten af september. Det er en dejlig tid og generelt også tørt. Bakkerne er gule og egene står i stærk kontrast til græsset og den blå himmel med deres mørkegrønne kroner. Når man vandrer rundt i SF Bay Area er det generelt behageligt og varmt, shorts og t-shirt er den helt rigtige beklædning. Tror man da.

I løbet af eftermiddagen begynder det at blæse. En kølig vind der kommer fra Stillehavet. Og afhængig af lokale bakker og små-bjerge, så kan vinden faktisk være meget stærk. Nogle gange føles det som et stormvejr. Hvis du så kaster blikket mod oceanet og bakkerne der, ser du et af de mest fascinerende syn jeg har oplevet. Tågen kommer rullende ind. Bogstaveligt talt. Du kan se hvordan den hæver sig over bakkerne, for så at rulle ned af skråningerne og dække det hele. Det er nærmest et magisk øjeblik og jeg kan se det igen og igen.

Går man inde i selve San Francisco opleves det normalt som en dejlig solvarm dag der på et øjeblik ændrer sig til koldt efterår og gråt. Vinden tiltager også, men i kortere tid da oceanet er lige ved siden af, og lige pludseligt er hele byen gemt i et tykt lag tåge. Det er som en dyne er blevet lagt over byen. Så kan man godt finde den varme jakke og bukserne frem.

Så, hvis du kommer et smut til San Francisco og Bay Area, så glem ikke jakken til om eftermiddagen, og prøv at finde et sted med udsigt over bakkerne mod oceanet og se hvor flot det er når tågen kommer rullende ind. Jeg skal i al fald gøre det næste gang jeg kommer derover.

Foto: http://www.flickr.com/photos/the-o/

Vejret var skønt påskemandag og indbød til at komme ud, hvor der er noget grønt. Jeg var alene hjemme for en gangs skyld og fik fat i en ven og smuttede en tur til den botaniske have i Vincennes, hvor vi brugte et par timer på at vandre rundt og nyde solskinnet.

Der var liv og glade dage, og ikke uden grund. Vejret indbød til picnics og den botaniske have er et oplagt mål. Det er gratis at komme ind, med mindre der foregår koncerter, udstillinger og den slags, og der er masser af ting at se og give sig til.

Planterne er spændende og meget varieret, os normale haveelskere bliver helt misundelige over det blomsterflor. Det er nemt at bruge timer bare på at udforske den botaniske verden, og der er også et sommerfuglehus som børn normalt elsker at besøge.

Derudover er der et kæmpe picnic område med bænke, masser af grønt græs til at sidde eller tage en lur på. Selv for de legesyge er der masser af ting at tage sig til. Legepladsen er kæmpestor og for alle aldre. Rutschebaner, klatrestativer, bordtennis borde, plads til at spille bold, forskellige gokart lignende ting, traditionel legeplads osv. Området er spredt ud, så man behøver ikke være for bekymret for at de små bliver blandet op med de store.

Hvis man har lyst til at se hele haven fra den mere magelige vinkel, så kan man cykle rundt i små cykelvogne. Der findes også et par restauranter, koncert områder og andre gode ting. Parken er åben i løbet af dagen, afhængig af årstiden. Fra april til september er åbningstiderne 9:30-20:00 - så masser af tid for en dejlig dag i det grønne.

Parken ligger lige ved siden af Château de Vincennes, så det er en oplagt mulighed at besøge slottet og borgen først og tage frokosten med ind i parken og nyde en del af eftermiddagen der.

RER A: Vincennes
Metro 1: Château de Vincennes
http://www.parcfloraldeparis.com/
http://www.boisdevincennes.com/site/parcfloral.php3
Foto: http://www.flickr.com/photos/meuh/

Boston er mægtig stolte af deres historie, især den rolle de spillede under den amerikanske uafhængighedskrig. Byen er fyldt med monumenter, historiske steder og bygninger. Så hvad er mere logisk end at lave en tur der går fra sted til sted så folk kan opleve det hele. Og samtidigt blev de forskellige lokaliteter præserveret for eftertiden. Lige meget hvor man vandrer rundt i selve Boston støder man på skilte og symboler som fortæller at her går The Freedom Trail. Og hvis man er i humør for en 4 km lang gåtur, så snør skoene og kom af sted. Ruten er nem at følge med et spor af røde musten på fortovene.
 
Du starter i The Boston Common som er den ældste park i Boston, derefter kommer man til The State House. Park Street Church, Granary Burying Ground og King's Chapel & Burying Ground kommer derefter. Kirken var et landmærke for rejsende der kom til Boston og kirkegårdene er hvilested for flere kendte og berømte amerikanere.

Derefter er det Old Corner Book Store som var et litterært sted i midten af 1800-tallet og bagefter kunne de kloge hoveder så mødes på Old South Meeting House og deklarere, at de ikke ville betale skat på te. Inde midt mellem alle højhusene finder man Old State House, som mest af alt ligner en slags kirke. Den falder i al fald helt udenfor stilen af husene rundt om. Næste stop er Site of the Boston Massacre hvor det kom til voldelige sammenstød mellem briter og amerikanere i 1770.

Herefter går turen forbi Faneuil Hall, som ofte er kaldt "The home of free speech" og "the Cradle of Liberty". En længere gåtur og du kommer til North End og det italienske kvarter og finder et lille gammelt træhus hvor Paul Revere boede i sin tid. Det er det ældste hus tilbage i Boston og blev bygget omkring 1680.

Næst går turen forbi The Old North Church og Copp's Hill Burying Ground, hvor kirken er den ældste i byen og mange berømtheder er begravet på kirkegården. Så kommer turen til USS Constitution og museet dertil før den endelig ender ved Bunker Hill Monument som er stedet for et berømt slag mod briterne den 17. Juni 1775.

Det er muligt at få guidede ture med folk i farverige kostumer. Der er ovenikøbet et historisk pub-crawl. Kom, lad us fejre friheden med et par øl. Boston er en skøn storby.

Website: http://www.thefreedomtrail.org

I Boston finder man også verdens ældste udrustet krigsskib som stadig kan sejle. USS Constitution, også kendt som "Old Ironside" pga dens tykke skrog. Skibet blev bygget i Boston i 1797 og var USAs mest avancerede diplomatiske maskine, som de skriver i folderen. Skibet har en livlig historie og startede som et af de første seks skibe i USAs flåde. I et par år sejlede det i Middelhavet og beskyttede de amerikanske handelsinteresser der. I 1812 deltog skibet i et kort, men voldsomt slag mod den engelske fregat HMS Guerriere.

Mange år senere er det praktisk taget glemt og ved at falde fra hinanden, men blev reddet og sat i stand igen og sejlede rundt om jorden samt patruljerede forskellige steder i verden. I 1881 blev skibet brugt som barakker for nye flåderekrutter, men blev sat i stand igen og kom ud at sejle igen i 1997.

Det er et flot skib og meget godt holdt ved lige. Forskellige dele af skibet bliver udskiftet og erstattet som der er brug for det. Stormasten er over 67 meter høj, 62 meter lang, vejer 2200 tons, der er plads til 500 mænd ombord, 44 kanoner, tre master, og over 3900 kvadratmeter sejlareal. Et ganske imponerende skib.

Det kan godt betale sig at komme udenfor højsæsonen siden det er et populært mål. Men at vente lidt for at komme ombord er det hele værd. Der er også et lille museum hvor man kan lære historien om skibet at kende og få flere detaljer. Et godt lille udflugtsmål for en morgen eller halv eftermiddag.

Website for museet: http://www.ussconstitutionmuseum.org/