Blogg

Er du træt af altid at skulle betale en formue for turistattraktioner, og er i New Zealand, kan dette spektakulære naurfænomen være noget for dig. 

I byen Rotorua, som ellers er kendt for sine geysere og thermiske bade, kan du se disse fantastiske træer. 

I 1899 blev der i området plantet 170 træsorter fra hele verden i Whakarewarewa-skoven. Det var meningen, at man skulle finde ud af, hvad som med succes kunne blive brugt som tømmer. De fleste træer overlevede ikke, men 6 hektar af den Californiske Redwood, som blev plantet i 1901 står stadig i dag.

Redwoods kan blive op til 600 år gamle, og kan blive op til 110 meter høje, og med en bark 30 cm tyk.

 I

Whakarewarewa-skoven finder du det højeste træ på hele 67 meter og 1,69 meter i diameter.

Du kan gå til skoven på en times tid fra Rotoruas centrum, eller cycle på 20 minutter. Når du ankommer, er det hele så smart lavet, at du vælger hvor lang en tur du vil gå - 20 min., 1 time, 2 timer etc. og så følger man bare de farvemærkede skilte i skoven. 

Er du naturelsker, er dette et must som du ikke vil gå glip af!

At kalde billedkunstneren Glenn Ligon for Obama-familiens huskunstner, er lidt af en overdrivelse, men ikke desto mindre er det ganske sandt, at USAs førstefamilie har valgt et af hans værker til at hænge i deres private afdeling af Det Hvide Hus.

Og nu kan du selv få lejlighed til at se Glenn Ligons værker - hvis du vel at mærke besøger New York mellem d. 10. marts og d. 5. juni 2011! I denne periode vises der nemlig en stor retrospektiv udstilling af kunstnerens oeuvre på Whitney Museum of American Art beliggende på 945 Madison Avenue på Upper East Side.

Billede af værket "Rückenfigur" lånt fra The Whitney.

Om værket "Black Like me #2", som normalvis hænger i præsidentens private gemakker, er inkluderet på udstillingen, vides ikke, men mon ikke man som et minumum kan få syn for sagn om præsidentfamiliens kunst-smag?

D. 15. oktober er der Kulturnat i København for 18. år i år. Det betyder kultur, fest, godt humør og oplevelser for alle. Oplevelsen af den stemning der findes den her aften, er helt speciel. Lyset vil strømme ud fra slotte, ambassader, museer, kirker, gallerier, ministerier, musiksteder, teatre og andre kulturinstitutioner. Og med et KulturPas kan du komme ind/ud og opleve alle de 500 spændende arrangementer og over 250 musser, teatre, parker og pladser som byder velkomne denne aften.

Besøg Christiansborg Slot som holder rundvisning, tag ud og se en teaterforestilling, besøg et museum, galeri, fernisering, eller tag børnene med i Zoo, og oplev dyrene få deres nat-mad.

Køb et KulturKit, som koster 85 kr., og få et KulturPas, som giver dig adgang til alle de arrangementer som afholdes i forbindelse med Kulturnatten, gratis brug af bus, tog og metro i hele HT-området, mellem kl. 17 og 05, og få én fribillet som  giver dig fri adgang til et af københavns teatre og museer fra d. 16. til 31. oktober (se de specifikke steder her). KulturPasset giver derudover mulighed for at medtage to børn under 11 år til Kulturnatten d. 15.

Dit kulturPas/Kit kan købes på S-togstationer, museer og biblioteker i københavn og Frederiksberg.

 Læs meget mere om programmet og hele kulturnatten her: http://www.kulturnatten.dk/

Hvis du har en 3-6 timer i Dover, så bør du reservere dem og besøge Dover Castle. Det er et kæmpe stort område med fæstning og borg, mure og forsvarsværker. Fra før romertiden og frem til anden verdenskrig, har Dover Castle altid haft en vigtig rolle i Englands historie.

Borgen er en meget flot normansk borg, med tykke mure og solide sten. Den er blevet genopbygget så den fremstår som tilbage i 1200-tallet, komplet med bannere på væggen, møbler, ild i pejsen, våben på væggene, musik underholding og hvad ikke. Historien bliver helt levende når man vandrer rundt, hvilket især gjorde min 4-årige datter glad.

Nede i køkkenet mødte vi brygger-pigen. Hun og hendes lille datter boede under et af bordene og hun var ansvarlig for al ale og øl til hele slottet, til tider 500-800 folk på en gang. Kvinden spillede sin rolle til UG og det var meget levende og virkeligt, og samtidig utroligt oplysende. På 15 minutter lykkedes det hende at fortælle mere end du vil kunne få ud af en folder om et borg-køkken.

Andre steder i borgen stod andre skuespillere parat til at snakke med folk, og her og der var der videoer med små episoder fra livet i borgen. Det er virkeligt godt gjort og jeg vil gerne tilbage igen og udforske borgen nærmere.

Dover Castle er ikke bare middelalder. Op gennem historien har den haft hovedroller, det seneste er anden verdenskrig, hvor tunneller under borgen var hovedkvarter for den engelske hær og operationer som evakueringen fra Dunkerque i 1940 og D-dag 5 år senere. Man kan komme ned i tunnelerne med en guide og se udstyr fra de historiske dage og lære mere om hospitalet og livet dernede.

Selve borgen og tunnelerne var alt vi nåede at se i løbet af det 2½ time vi havde, men guiden ved indgangen havde helt ret at en 5-6 timer, med en picnic, er ideel. Der er så meget forskelligt at se og det er en smuk plet med udsigt over landskabet og den engelske kanal.

Mere information:
http://www.english-heritage.org.uk/server.php?show=nav.14571

Skal børnene ha' en dag bare for dem, mens du ikke keder dig, så er Rare Breeds Centre i Kent et besøg værd. Pak  en picnic kurv og forbered dig på en heldagsoplevelse sammen med sjældne husdyr racer, legeplads, rovfugle, køkkenhaver og sommerfugle. Det er stedet hvor børnene kan få lov til at klappe og fodre gedekid, kæle for en slange, se en kæmpe gris som den vikingerne avlede, lege med kaniner, mærke en høne eller and og meget mere.

Det er ikke kun interessant og sjovt for børnene, men også for voksne er der ting at reflektere over og blive klogere på. Centret er fokuseret på at bevare de gamle husdyr racer og få dem tilbage i produktion. Jeg anede ikke at de gamle vikingegrise var så kæmpe store. Måske dobbelt størrelse af en moderne gris, hvis ikke større, og med nogle ret skræmmende hjørnetænder. Jeg havde heller ikke set ugler så store før, nogle af dem er større end ørnen i buret ved siden af.

Legepladserne er gode, med rutschebaner og gynger. Der er også en forhindringsbane for de lidt større børn, stier og gåture, en smuk sø, restaurant, butik, fugle, egern og hvad ikke. En hel masse at udforske for de nysgerrige sjæle, og for ungerne, en god pause fra at kigge på gamle borge og katedraler. Det er stedet at tage hen, hvis I vil ha' en fredelig dag langt ude på landet i børnenes tegn.

Mere information:
http://www.rarebreeds.org.uk/

Hvis du har lyst til at få en smag af hvordan Downtown i en typisk amerikansk by føles, men ikke har lyst til at tage til den anden side af andedammen, så trøst dig. Løsningen er at tage til Paris. Når du står ved triumfbuen og kigger mod vest mod vest ser du den ny triufbue og LaDéfense, som er Paris' Downtown. Det er her du finder skyskraberne, de højeste i Paris. Bygningerne er glas, stål og beton, nyt og ret imponerende.

LaDéfense bliver konstant udbygget og mange virksomheder har hovedkontor derude. Det er et sandt forretnings kvarter, og som du finder det i USA er området praktisk taget dødt når kontorerne lukker. Det store shopping center "Quatre Temps" holder tingene i live lidt længere, men senere på aftenen er det kun et par restauranter og biografen tilbage og området føles som en spøgelsesby.

I dagtimerne er der masser af liv, du finder mange slips og høje hæle når forretningsfolk skynder sig til kontorerne efter frokost eller et møde. Man føler sig noget udenfor, hvis man bare har jeans og en t-shirt på. Det blødes lidt op af alle touristerne der besøger den Ny Triumfbue. Her kan også findes koncerter og optrædender ind i mellem, og der er altid folk som sidder på trappen og nyder udsigten tilbage mod Paris.

Mere information: http://www.ladefense.fr/english_english.php
Foto: http://www.flickr.com/photos/philou95/

Når man besøger Chelmsford i England og har lyst til at holde en picnic i en typisk engelsk park, så tag de 5-6 kilometer ud af byen til Hylands Park som ligger ved hovedvejen mod London. Selve parken er kæmpe stor, med store græsplæner og træer spredt ud over landskabet. Parken huser også den årlige V-festival (V for Virgin Group), som finder sted den anden week-end i August. Folk kommer med telt og det er en hyggelig og fredelig festival uden mange af de ulemper man finder ved andre festivaller.

I parken findes Hylands House som er en flot bygning som får mig til at tænke på sydens slaveplantager. Høje hvide søjler, store vinduer og statslig pragt.  Huset er åbent for besøg søndage og mandage, og kan også lejes for bryllupper, fester og konferencer.

Hylands stables ligger ikke langt fra huset, og her findes en café med god mad til meget rimelige priser, butikker, boder, kunstner atelier og workshops. Lokaler her kan også lejes til kurser og events. Bag ved staldene ligger "Pleasure Gardens" og "One World Garden" som jeg desværre ikke fik tid til at besøge efter mit kursus.

 I parken findes også en "Home Farm", "Flint Cottage", legepladser, en lille skov, en "Icehouse Plantation" og adskillelige picnic områder og stisystemer. Igen som virker typisk for England, er stedet meget børnevenligt og det er et yndet udflugtsted for familier og børnegrupper.

Hylands Park er et smukt åndehul og et godt sted at blive genopladet efter alle seværdighederne og museum besøgene.

Mere information: http://www.chelmsford.gov.uk/index.cfm?articleid=6155
Fotos: http://www.flickr.com/photos/laurencea/ & http://www.flickr.com/photos/chelmsfordblue/

På en skøn forårsdag i sidste uge blev jeg vist lidt rundt i Paris, og besøgte bydelen Belleville i det 19. og 20. arrondissement. Det er et af de kvarterer som har sit helt eget præg. Det er et af de fattigste områder i selve Paris. Det har ført til at mange kunstnere, musikere og de trendige personer har taget bydelen til sig, og priserne på lejlighederne stiger støt, men er stadig billige sammenlignet med andre kvarterer i Paris.

Et af Paris' to China Towns findes i Belleville og indflydelsen er stærk. Det medfører selvfølgelig også at der er en masse billige restauranter og steder at spise. Ikke så dårligt. Det er ikke kun kineserne som har slået sig ned i området. Kvarteret er en ren rodebunke af interessante etniske indflydelser. Oprindeligt var det armenere, grækere og jøder som dominerede kvarteret. Senere kom en stor gruppe tunesere hvoraf mange er jøder og sidenhen kineserne. Nu er det afrikanerne syd fra Sahara som flytter ind. Et godt miks af mange spændende oplevelser.

Nu er kvarteret livligt og hip. Mange kunstnere har deres atelier i bydelen, og de er synlige i gadebilledet, og på murene. Hver mandag og fredag er der et stort og meget populært marked på Boulevard de Belleville, hvor mange farmere fra Ile-de-France kommer og sælger deres produkter. Sådan noget skal bare opleves. Der findes også Parc de Belleville, og den verdensberømte franske sangerinde Edith Piaf voksede op i Belleville.

Med alle de kunstnere og internationale indflydelser findes der også en masse interessante barer, caféer og diskoteker. Fordelen er at det ikke kun er for de unge. Os midt i trediverne kan også sagtens føle os hjemme. Det er som om Paris er som skabt for de modne unge som ved hvad de vil ha' og hvordan de kan få det. Bare pas på tasken og pengene, for den første gang siden jeg kom hertil var der faktisk nogen som prøvede at åbne min taske da vi forlod metroen.

Metro linie 2: Belleville, Couronnes, Ménilmontant
Metro linie 11: Pyrénées, Jourdain,
Foto: http://www.flickr.com/photos/gabyu/

Når man nu kommer til San Francisco og Bay Area, så und dig selv at se en af verdens naturlige vidundere. Langs kysten findes den mest imponerende skov jeg har set. Det er Californiens Redwoods. Der er flere forskellige national parker for at beskytte disse enestående træer, og de er besværet værd at besøge.

Det er virkeligt specielt at vandre rundt mellem så store og gamle træer. Det er nærmest som en katedral, og som jeg skrev i min rejsedagbog da jeg besøgte en af parkerne: Hvis Europas druider havde kendt Redwood, så ville de nok have valgt den som helligt træ i stedet for egen.

Redwoods er mellem jordens højeste træer, som kan blive over 100 meter høje, nå 8 meter i diameter og de kan leve op til 2.200 år! Imponerende for et træ. Vores egen Konge Eg kan godt smutte hjem igen. De gror i en af verdens få kystregnskove, området får masser af regn, op til 2,5 meter om året. Tågebankerne der driver ind holder skovene konstant fugtige, også i den tørre tid om sommeren.

Træerne har også en ret så speciel måde at formere sig på. Ud over det sædvanlige alle træer gør, så kan de også klone sig selv. Hvis en rodstump står tilbage vil en ring af tæer skyde op, og når man står i sådan en der er flere hundrede år gammel, så er det at det føles som at man står i en katedral. Bare at kigge op, op, op på de massive og høje træer. Smukt!

Der er uendeligt mange grunde til at besøge San Francisco, og jeg må nu nok indrømme at det er en af mine favorit byer i USA. Der er især én ting som fik mig til at tabe vejret, og som jeg glæder mig utroligt meget til at se igen når jeg forhåbentligt kommer et smut derover efter sommeren. Det er tågen. Nu lyder tåge som noget der er gråt og kedeligt og koldt. Og det passer skam også. Men det er fænomenet tåge jeg snakker om, når tågen kommer ind.

Da jeg besøgte San Francisco var det den sidste del af august og starten af september. Det er en dejlig tid og generelt også tørt. Bakkerne er gule og egene står i stærk kontrast til græsset og den blå himmel med deres mørkegrønne kroner. Når man vandrer rundt i SF Bay Area er det generelt behageligt og varmt, shorts og t-shirt er den helt rigtige beklædning. Tror man da.

I løbet af eftermiddagen begynder det at blæse. En kølig vind der kommer fra Stillehavet. Og afhængig af lokale bakker og små-bjerge, så kan vinden faktisk være meget stærk. Nogle gange føles det som et stormvejr. Hvis du så kaster blikket mod oceanet og bakkerne der, ser du et af de mest fascinerende syn jeg har oplevet. Tågen kommer rullende ind. Bogstaveligt talt. Du kan se hvordan den hæver sig over bakkerne, for så at rulle ned af skråningerne og dække det hele. Det er nærmest et magisk øjeblik og jeg kan se det igen og igen.

Går man inde i selve San Francisco opleves det normalt som en dejlig solvarm dag der på et øjeblik ændrer sig til koldt efterår og gråt. Vinden tiltager også, men i kortere tid da oceanet er lige ved siden af, og lige pludseligt er hele byen gemt i et tykt lag tåge. Det er som en dyne er blevet lagt over byen. Så kan man godt finde den varme jakke og bukserne frem.

Så, hvis du kommer et smut til San Francisco og Bay Area, så glem ikke jakken til om eftermiddagen, og prøv at finde et sted med udsigt over bakkerne mod oceanet og se hvor flot det er når tågen kommer rullende ind. Jeg skal i al fald gøre det næste gang jeg kommer derover.

Foto: http://www.flickr.com/photos/the-o/