Blogg

Monday September 14 2009

ESTA træder endeligt i kraft 12 januar 2010

Selvom om ESTA har været på banen i et års tid, så er det stadig ikke fuldt implementeret, hvilket vil sige, at man stadig skal udfylde de almindelige immigrationspapirer ombord på flyet, inden man lander.

Men fra 12 januar næste år er det altså ikke længere muligt at få lov at rejse til USA uden at have udfyldt sin elektroniske indrejsetilladelse - husk dog, at det stadig er op til immigrationsmyndighedene, om man bliver lukket ind i landet!

Det gode ved ESTA er, at man selv kan ordne det hele på forhånd! Man skal huske at udfylde sin elektroniske ansøgning senest 72 timer før afrejse, og man skal være meget nøjagtig med at angive sin pasinformationer korrekt!

Til gengæld er en godkendelse fra ESTA gyldig i 2 år, eller indtil passet udløber inden for 2 år!

Estabanner2

Posted by Karen Travelstart at 01.26PM to Aktuelt , Læsetips , Tips , Travel | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Tuesday February 24 2009

Dansk Vestindien

St Croix - 6 by lemoncat1


For jer derude der har et interesse for de dansk-vestindiske øer kan jeg varmt anbefale bogen "Dansk Vestindien" af Bodil og Heino Døygaard.

Bogen beskriver både fortid og nutid på de tidligere danske tropeøer. Historien bag Danmarks erhvervelse og salg af de nu amerikanske jomfruøer St. Thomas, St.Croix og St.John er spændende og farverig.

I bogen beskrives øernes historie fra dengang, de rlevede indianere, til Columbus' landgang og videre til danskernes ankomst. Her er beskrivelser af slavemarkeder, sørøverreder, elskovseventyr og danskernes vilkår og adfærd i dette tropeparadis - der ikke dengang blev opfattet som et paradis!

Bogen er perfekt for dig der går og drømmer om en tur til de tidligere danke paradis øer.

Billede: Flickr.com

Her kan du købe bogen

Posted by Travelstart at 09.16AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Saturday September 20 2008

Kvinder der rejser alene!

Er du kvinde og skal du rejse ud i den store verden alene kan det være en ide at læse bogen: rejs sikkeet - Den handler om rejsesikkerhed for kvinder som rejser alene, med familien eller i grupper på ferie- eller forretningsrejse. Bl.a. om hvordan man kan undgå tyveriog overfald. Den kan købes her

Posted by Travelstart at 08.08AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Tuesday July 15 2008

The Travel Book

Late spring at the pond

Er du en af dem der ikke skal ud at rejse i år og kigger skeptisk mod himmelen og håber på bedre vejr i morgen, så burde du købe denne bog. Den har reddet mig mange gange fra deprission og mørke tanker. Farverne er fantastiske og beskrivelserne af de enkelte lande gør at man drømmer søde drømme om fjerne rejsemål. Køb den siger jeg bare.

Forresten er det denne bog der har fået mig til at ville på lang tur i Norge - jeg har været på New Zealand og elskede hver centimeter af landet. Norge virker til at have noget af det samme. Bonus for at der ikke er så langt til norge og at man kan have sin egen bil med!

Billede:Bernt Rostad

Posted by Travelstart at 06.46AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Wednesday June 18 2008

Dagens blog tips - bådliv

Vil du allerhelst bare befinde dig til havs og nyde det simple liv ombord på en båd.

En familie fra det sydlige skåne har det sidste år befudnet sig til havs ombord på båden Siska - en rejse på alle plan. Se hvad familien har fået tiden til at gå med på:

www.dreamalive.wordpress.com

Posted by Travelstart at 08.28PM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Tuesday June 17 2008

Marian Keyes - ferielæsning

Marian Keyes

Nu har Marian Keyes endelig sluppet sin nye bog løs. Jeg ved ikke noget bedre end at læse hendes hyldende morsomme bøger på en sandstrand et eller andet sted i verden. Det er let at læse, aldrig en side der er kedelig og samtidigt som det er super sjovt og sarkastisk er det uretfærdigt og sørgeligt. Helt klart en favorit når man bare har brug for at slukke for den tænkende hjene lidt og bare lades sig rive med

Gør dig selv en tjeneste og læs hendes bøger på engelsk hvis du kan, så får du irisk dialekt og humor oveni hatten.

Den seneste nye hedder The Charming Man og den skal helt klart med mig på bryllupsrejse sammen med en masse andre bøger.

God læselyst!

Billede: beep

Posted by Travelstart at 07.30AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Thursday May 29 2008

Cider og pineau

Hvis der er en ting som vi kender Frankrig for, så er det vin, champagne og cognac. For os som bor her, er der dog nogle flere muligheder og specialiteter, som vi kan stifte bekendsab med. Mine to klare favouriter er pineau og cider.

Cider_and_pineau_2Hvis du tager på et crêperie kan du ikke undgå at se cider på menukortet. Og hvis du vil spise crêpes som franskmændende gør det, så drikker du cider dertil. Den tørre cider (brut, som vi kender det fra champagnen) passer overraskende nok både til galette (crêpes med kød og ostefyld), så som til crêpe susette (dessert crêpes).

Fransk cider findes generelt i to versioner. Sød og tør. Styrken er mellem 5% og 8%, så en del stærkere end den svenske cider, og mildere end den engelske. Når du køber cider i supermarkedet er priserne meget overkommelige. Fra mindre end 2€ til måske 6-7€ afhængig af kvalitet og mærke for en 75 cl flaske. Den serveres bedst kold, men ikke alt for kold. Giv den tid til at komme sig ovenpå køleskabturen.

Pineau er en dejlig oplevelse i sig selv. Den er produceret i det samme område som cognacen, og på de samme druer. Det er en sødlig hedvin, gerne med toner af honning eller blomster. Den er oftest serveret som aperitif og ved en temperatur mellem 8-10 grader i tulipanformede glas. Den findes i en hvid og rosé version.

Legenden om Pineau des Charentes fortæller, at en vinbonde i 1589 under høsten kom til at hælde frisk druemost på en tønde, hvor der allerede var gærende cognac i. Tønden blev rullet ind i vinkælderen og nogle år senere var der brug for tønden pga. en god høst. Vinbonden var overasket over den skønne drik, klar og gylden som lyset i Chare ntes-regionen.

Glem ikke at prøve de lokale specialiteter når du kommer på besøg. Det er helt klart det værd, og jeg har også et par flasker med i kufferten næste gang jeg tager hjem til familien, så de kan prøve.

Posted by Pia Poulsen at 03.16PM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Tuesday May 27 2008

Troels Kløvedal og Nordkaperen

Orange Sailing Ship...

Troels Kløvedal er en livsnyder og har set det meste af vores verden fra havets side. En cool gut med en rejserygsæk der er tungere end de flestes.

Kunne du tænke dig at få en lille bid af kagen, så kan jeg varmt anbefale at læse hans bøger - lukker du øjnene kan du næsten mærke havets pust og smage salten på dine læber.

Her finder du et par af de bøger Troels har skrevet

øerne under vinden

kærligheden, kildevandet og det blå ocean - fra tahiti til thyborøn med nordkaperen

og den halve verden

Billede:kivanc

Posted by Travelstart at 09.07AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Tuesday April 29 2008

Michaels hemmelige guide - Strandhytter i Thailand

Strandhytter_thailand_3Guiden "Strandhytter i Thailand" er til dig der rejser på egen hånd rundt i Thailand og som vil bo på en øde strand i egen hytte/bungalow langt væk fra de store hoteller og turistmasser. Guiden viser vej til små charmerende resorts få meter fra vandkanten omgivet af flot natur. Guiden er overskueligt opbygget med en enkel oversigt, hvor man kan søge efter forskellige kriterier som "mest øde strande", "flotteste solnedgange", "bedste snorkling" osv.

Med bogen "Strandhytter i Thailand" får du:

  • En grundig beskrivelse af 25 små resorts, hvor du kan bo i en strandhytte. De er fordelt på alle de forskellige ø-grupper i Thailand.
  • Praktiske oplysninger og rejsetips. Gode råd om at rejse i Thailand.
  • Overskueligt layout, der giver hurtigt overblik med symboler, landkort, faktaskema.
  • Flotte fotos. Bogen er gennemillustreret med 140 fotos og alle fotos er taget på steder beskrevet i guidebogen.

Michael Fjording, der har skrevet bogen, har rejst med sin familie i Thailand gennem mange år. Hver gang forsøger de at finde frem til små ukendte resorts, hvor de kan finde ingredienserne til deres eget tropeparadis. Det er nu blevet til denne rejseguide.

Bogen kan kun købes via Michaels egen hjemmeside, hvor der også er oprettet et forum så oplysningerne løbende opdateres.

Bogen koster 148kr + porto og kan købes her

Foto: clayirving

Posted by Christina Andersen at 11.00AM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Wednesday April 16 2008

Frivillig i Costa Rica

Costa Rica

Nogle gange surfer jeg rundt i mine små studie pauser, lige nu skriver jeg opgave, det kan være svært når den store wwwerden har så meget at tilbyde. For eksempel kan du læse om:

De to veninder Nanna Maj Tommerup og Laura Emilie Buch tager til det mellemamerikanske land Costa Rica den 12. september, hvor de i 4 måneder skal lære spansk og arbejde som frivillige i organisationen "Exis". Efter de 4 måneder overvejer Nanna og Laura at rejse rundt i landet på egen hånd i et par måneder. Følg dem på deres rejse her på nettet, hvortil de løbende vil sende e-mails og billeder.

Lyder det ikke bare spændende - vil du læse om deres tur så kan du gøre det lige her!!!

Billede:ca

Posted by Travelstart at 12.20PM to Læsetips | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Travelstart VIP Om Travelstart Andet Juridisk
Copyright © 1999-2007 Travelstart Nordic AB

Portions copyright Donvand Ltd. 2006
IATA Certified Travelstart SE Travelstart NO Travelstart DK Travelstart FI Travelstart DE