Prinsessekjoler i svensk børneparadis
I slotsbutikken på Sofiero Slot, 5 km nord for Helsinborg, finder du alle de prinsessekjoler eller prinsetøj til børn, du kan drømme om. Her er alle slags i fine farver og lækkert design.
Man skal dog huske at have pengepungen med. En lyserød prinsessekjole til børn, kan sagtens komme op på små 1.500,- kroner - svenske vel at mærke.
I butikken kan du købe Sofieros egen kollektion af fine glas, krukker og diverse souvenirs. Engelsk porcelæn, havearbejdsbøger og udvalgte produkter indenfor indendørs- og udendørsindretning. De fører desuden et eksklusivt sortiment af sylte og marmelade fra Sofiero Slotsrestaurant i fine emballager - ikke til at stå for!
På selve slottet er der masser af aktiviteter for børn. Man bl.a. låne kongekroner, prinse- og prinsessetøj til børn, og selv tage billeder foran fine baggrunde i royale omgivelser. Perfekt til familiens julekort.
Med alle de forskellige aktiviteter, er Sofiero et perfekt sted for en picnic eller børnefødselsdag i den smukke have. Her er masser af plads på græsset til at boltre sig på, eller måske holde en skattejagt mellem de smukke blomsterbuske. Et absolut besøg værd i sommermånederne.
Posted by Anja Ley Christensen at 04.52PM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments