Restaurant Gemma på The Bowery Hotel, NY
Jeg er intet mindre end vild med New Yorks relativt nyåbnede Bowery Hotel beliggende i området Bowery, som indtil for ganske nylig var kendt som et lettere råt og upoleret område. I New York går der imidlertid sjældent længe før bolig- og ejendomsspekulanterne lugter lunten af et nyt cool kvarter, og voila!, pludselig ligger der et lækkert og eksklusivt hotel side om side med et af byens billigste hostels og en biks der sælger køkkengrej til restaurationsbranchen.
Mens et par overnatninger på The Bowery Hotel kan slå bunden ud af de flestes feriebudget, er der til gengæld rig mulighed for at nyde godt af hotellets restaurant Gemma, der serverer morgenmad, brunch, frokost og middag til rimelige priser alle ugens dage. Selv er jeg tilhænger af deres extravagante morgenmads-serveringer, med italiensk-inspirerede versioner af den klassiske amerikanske morgenmad. Prøv f.eks. spejlæg serveret på et lag kremet polenta med æble-røget bacon, eller pandekager med vanillesmør og friske bær.
Posted by Sarah C at 09.34AM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments