Café Gitane i Nolita, NY
En af New Yorks mest populære cafeer er Café Gitane beliggende på 242 Mott Street i det hyggelige kvarter Nolita. Her er åbent hver dag fra kl. 9 morgen til midnat, og er du ikke i humør til at prøve stedets lækre fransk-marokkanske køkken, kan du også sagtens nøjes med at svinge forbi til en kop kaffe, et glas vin, eller måske et glas af Gitanes berømte mynte-te.
Billed foroven er lånt fra New York Magazine.
På Gitane kan du spise ude såvel som indenfor, og særlig om sommeren kan der være kamp om bordene på den lille fortovscafé, som er et af byens ubetinget bedste steder at spotte kendisser og andet fashionabelt godtfolk. Nolita er nemlig et område med et utal af lækre spisesteder og små eksklusive boutiques og designer shops, og er i det hele taget langt mindre turistet og trafikeret end det tilstødende nabolag SoHo.
Posted by Sarah C at 11.01AM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments