Blogg

« October 2009 | Main | December 2009 »

Friday November 20 2009

Ting du ikke bør gøre i Thailand

Faldt over et antal ting man ikke bør gøre når man rejser i Thailand!!

1) Vis aldrig vrede, irritation eller mangel på tålmodighed. Det er pinligt og mest pinligt for dig. Og slaget er tabt på forhånd. I Thailand viser man ikke følelser udadtil. Vær rolig, bestemt og udtryk dig med et smil. Det kommer du længst med, og det gør alting lettere.

2) Lad være med at fjolle og være respektløs ved buddhistiske symboler (undlad at klatre på dem osv.). At vanhellige Buddhaen er strafbart også for turister, og straffen er bøde eller i værre fald fængsel. Og lad være med at tage billeder af buddhistiske figurer og religiøse symboler, før du har sikret dig, at det er i orden. Nogle symboler er så hellige, at man ikke må fotografere dem.

3) Lad være med at gå med bare skuldre eller ben, når du vil besøge et buddhistisk tempel. Et besøg i et tempel kræver anstændig påklædning. Offentligt er man generelt også også iført lange bukser og skjorte. Det samme gælder, hvis du skal besøge private hjem.

4) Tag skoene af, før du går ind i private hjem, træd ikke på dørtrinet og tag plads, hvor du får den anvist.

5) Ret ikke pegefingeren mod nogen. Det anses for helt uacceptabelt.

6) Du skal kun give og modtage ting med højre hånd.

7) Træd ikke hen over andre - det gælder alle legemsdele.

8) Kvinder må ikke røre en buddhistisk munk, give ham ting direkte eller tage imod ting direkte fra ham.

9) Hvis du kører med offentlig transport, så sæt dig ikke på de sæder, der er reserveret munke. Det opfattes som respektløst.

10) Tal ikke nedsættende om den thailandske kongefamilie. Det tolereres ikke, at nogen behandler dem respektløst. I Thailand har kongefamilien en ophøjet, urørlig, status.

11) Giv ikke en thai hånden til hilsen. At besvare den thailandske hilsen "wai", hvor man placerer håndfladerne mod hinanden foran brystkassen, mens man bøjer hovedet let, vil blive påskønnet. Husk, at yngre skal "waie" ældre først, og at vesterlændinge ikke skal tage initiativet til wai.

12) Lad være med at rette dine fodsåler mod andre - eller mod religiøse symboler og billeder af kongefamilien. Fodsåler anses for urene (og hovedet anses for den reneste del af kroppen). Hold fødderne på jorden og sidder du på gulvet, så gør som thaierne og sid i skrædderstilling eller hold fødderne under kroppen.

13) Rør ikke en thai på hovedet. Det anses for respektløst.

14) Undlad at gå omkring i badetøj andre steder end på stranden og ved swimmingpoolen. Det anses for ukultiveret ikke at iføre sig en T-shirt eller en strandkjole, selv når du skal op og spise på strandbaren.

15) Lad være med at solbade topløst. Det anses af mange thaier for stødende.

16) Lad være med at kysse og kramme din partner offentligt. Det er uacceptabelt for mange ældre thaier og anses for privat. At kysse og kramme sine børn er derimod helt accepteret.

17) Lad være med at give en thai en krammer. Et klart udtalt 'thank you very much' rækker fint. Selv om du mener det godt, vil han ikke bryde sig om det. Tilgengæld kan du være sikker på, at andre ikke render rundt og kysser og krammer din kone.

18) Lad være med at gå og ryge på gaden. Det er ikke lovligt i Thailand, og du risikerer bøde.

19) Smid ikke affald på gaden. Det er også ulovligt og kan straffes med bøde.

20) Køb ikke noget, der stammer fra vilde dyr. De kan være fredede, og det straffes hårdt, hvis du bliver taget.

21) Hold dig langt fra narko og det der ligner. Det er ulovligt og straffes strengt med ophold i fængsler, du ikke ønsker at komme til at kende nærmere.

Kilde: Rejseliv

SL380122

Posted by Travelstart at 04.40PM to Aktuelt | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Thursday November 19 2009

Icelandair

NO-ICE-362x96

Brussels Airlines har gode flyforbindelser til både Europa og Afrika, og altid til gode priser!
Se vores forslag her!

Priseksempler er t/r inkl. skatter med afrejse fra København.
 

New York- fra 3127,- Seattle- fra 3327,-

Boston- fra 3137,- Reykjavik- fra 1845,-


 

 

Posted by Karen Travelstart at 03.16PM to Fly | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Monday November 16 2009

Vinder af 2 billetter til Valencia!

Cac

 
  
Nu er vinderen af 2 billetter til Valencia med Den Spanske Stats turistråd kåret, og det blev Ann-Marie Lennheden!

Motivationen fra Ann-Marie var:

Valencia i Spaniens smukke land, serverer kultur & mad som ingen kan. Vil gerne en rejse dertil få vinde, og prøve at mange seværdigheder finde.

Tillykke til Ann-Marie!

Espana


 

Posted by Karen Travelstart at 12.00PM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Sunday November 15 2009

At rejse med børn?!

Der opstår pludselig en masse spørgsmål når man får et barn, hos mig er et af dem: kan man rejse med børn og hvad skal man tænke på?

Jeg fandt derfor en god artikel som jeg tænkte jeg ville dele med jer, den kommer fra barneguiden.dk

Enjoy!

Har du tips du gerne vil dele eller tips omkring det at rejse med børn så send dem gerne til os!


Rejser med børn kræver god planlægning, selvfølgelig noget afhængig af alderen. Hvor langt skal man rejse og hvor eksotisk skal det være?

Først og fremmest er det en god ide, at tage ungerne med på råd. Hvad kunne de tænke sig og hvad interesserer dem? Det er ikke altid helt det samme som far og mor. Er der noget i den by, man vil besøge, som også kan underholde børn? Og så er forventningens glæde jo heller ikke at foragte, man kan prøve at forberede turen i god tid, kigge efter inspiration i bøger, film etc.

I de fleste lande er der efterhånden underholdningsparker, ikke alle af lige god kvalitet, men ofte synes børnene det er sjovt at aflægge besøg. Som gode eksempler i vore nabolande kan nævnes Skansen i Stockholm, Mini Europe ved Bruxelles, Madurodam ved Haag og Paris har hele to: Asterix Park nord for og Disneyland øst for byen. Ellers er strand, vand og sand noget, der kan beskæftige unge og gamle i lang tid. 

Men ikke alt er jo fryd og gammen på en udlandsferie. Ofte kommer man ud for solskoldning, insektbid og turistmave.

Solskoldningen kan man prøve at tage højde for ved at medbringe solcreme med høj solfaktor og klæde barnet i let bomuldstøj der dækker især nakke, skuldre og overkrop. 

Hvis ikke ligefrem insekterne er giftige kan meget af smerten ved insektbid klares med en lokalbedøvende creme/salve. Hvis der begynder at gå betændelse i biddet, skal du tage kontakt til en læge.

Turistmaven kan ofte klares med masser af vand/te og meget let kost og der skal sættes ind med det samme ellers bliver alt for megen ferietid spildt med toiletbesøg.

Hvis man har tænkt sig at besøge eksotiske lande, skal man også checke hvilke sygdomme, der forekommer her og om der kræves vaccinationer. Ofte skal man begynde på vaccinationer i god tid. Kig på Serum instituttets hjemmeside www.vaccination.dk

Ofte giver det extra oplevelser at rejse med børn, både fordi de ser ting på en helt anden måde end os andre og samtidig fordi man lettere kommer i kontakt med den lokale befolkning via børnene, som næsten altid kan finde ud af at lege sammen på trods af sprogbarrierer.

SL380175

Billede: privat - vand er vigtigt!


Posted by Travelstart at 03.27AM to Aktuelt | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Friday November 13 2009

Julegaveide

I år har jeg besluttet mig for at alle julegaver skal være i hus inden den 1. December, det går faktisk strygende. Med en lille baby på armen har jeg ingen som helst lyst til at gå rundt i diverse shopping centre og stå i kø. Her følger et hot tips til julegaven til den rejselystne dansker, eller en der måske skal overtales til at blive det. Rejselysten, ikke dansker:)

Noget jeg altid sætter pris på som rejse fantast, er bøger om forskellige lande - helst med mange dejlige billeder, der kan være med til at øge lysten og få en at længes efter andre (varmere) himmelstrøg. Jeg synes lonely planet har en masse af den slags bøger til rimelige penge. Sidste år fik min mand The Travel Book. En helt fantastisk bog med billeder af utallige lande der virkelig får rejselysten til at eksplodere. 

I år får bror og svoger The Usa Book - de skal begge rejse rundt i USA. Bogen er helt perfekt at sidde hjemme med, man samler inspiration og skaber sig et billede af landet. Jeg er lidt imod at rejse direkte efter rejseguides, da jeg er af den holdning at man får mest ud af at finde sin egen vej. 

Så gør som mig og bestil bøgerne til årets julegave i rejsens tegn. Jeg er sikker på at det vil glæde modtageren - jeg synes ikke der er noget bedre end end bog med billeder og beskrivelser af andre lande, når man sidder i kolde DK uden penge eller mulighed for at komme afsted!!

SL380056 

Billede: Privat

Posted by Travelstart at 12.40PM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Thursday November 12 2009

Altid gode forbindelser til Europa og Afrika med Brussels Airlines!

DK-Brussels-362x96

Brussels Airlines har gode flyforbindelser til både Europa og Afrika, og altid til gode priser!
Se vores forslag her!

Priseksempler er t/r inkl. skatter med afrejse fra København.
 
Banjul - fra 7069,- Entebbe - fra 7674,-
Nairobi - fra 7422,- Bruxelles - fra 1515,-

 

Posted by Karen Travelstart at 11.40AM | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Thursday November 12 2009

Finnair kampagnepriser til Østen!

362_finnair 

Nu har Finnair kampagnepriser til Østen!
Rejsen er nem og smidig, når du rejser via Helsinki - den hurtigste vej til Østen!

Salgsperiode : 05 november - 17 december 2009
Rejseperiode : Shanghai 23 nov 09 - 31 mar 10, Beijing 17 nov 09 - 31 mar 10, Tokyo + Osaka 11 jan - 31 mar 10.

Priseksempler er t/r inkl. skatter med afrejse fra København.
 
Beijing - fra 4703,- Shanghai - fra 4203,-
Tokyo - fra 5052,- Osaka - fra 5586,-

  

Posted by Karen Travelstart at 11.35AM to Aktuelt | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Wednesday November 11 2009

Svinfluensa!

I Sverige hvor jeg bor er det høj aktuelt, at tale om vaccine imod den nye influenza. Skal man skal man ikke?! I forhold til at bevæge sig ud på rejsende fod er det i Skåne tvivlsomt om man tør at bevæge sig til Stockholm, for der er den som værst.

Os der har små børn er ekstra bekymrede, vi vaccinerer os for børnenes skyld hedder det sig. Aftonbladet skriver den ene dag at man er et usolidarisk møgdyr hvis man ikke vaccinerer sig. Den næste dag skriver de, at man skal holde sig langt væk fra vaccinen. Dette sammen med en historie om en pige der begyndte at gå baglæns efter vaccineringen. Gisp!

Egentlig betragter jeg mig selv som et ganske civiliseret menneske, til og med, med en bachelor i nursing science som det så fint hedder at være sygeplejerske i dag. Men jeg rammes også af denne propaganda, den rammer lige der hvor det gør mest ondt - i familiens skrøbelige skød. Jeg vil da ikke have at min lille puttenutte baby på knap 4 måneder skal smittes med svine influensa fordi hans mor/far er et usolidarisk møgdyr. 

Egentlig vil jeg helst undvære - men næste uge stiller jeg mig i kø og lader sygeplejersken sprøjte vaccinen ind i mine blodbaner - for barnets skyld!

Men tænk, at der skal så lidt til i dag for at få folk til at tvivle på om de mon tør at rejse til Moster Gulli til jul der bor i Stockholm. Der bliver hårdt for rejse branchen i fremtiden at lokke kunder til sig hvis trusler som svineifluensa kan holde folk hjemme i den trygge diva!

Er i sluppet for hysterien i Dk? Er det svenskerne der er nogle pussys?

Let me know!

IMG_0240

Først var det fuglen, nu er det svinet!

Billede: privat

Posted by Travelstart at 02.38AM to Aktuelt | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Friday November 6 2009

Nice i Nice

Det er Nice i Nice - Min mor er lige kommet hjem fra en forlænget weekend i fantastiske Nice. Man kan åbenbart nå det hele på en weekend hvis man vil og samtidigt komme hjem med en følelse af at have været på ferie i flere uger helt uden stress. Jeg synes altid en ferie på 7 dage er for kort, mon det ville passe mig at KUN være afsted i en forlænget weekend. Måske er jeg bare grådig og vil have mere af det gode. 

Nå, Nice - en by der har det hele, gamle gader og stræder, dejlig stemning, smuk natur, skøøøøn mad, hyggelige omgivelser og historie oven i hatten. En by der passer lige ind i romantikkens tegn, en by hvor forelskede par går arm i arm og nyder den afslappede stemning. 

Så hvorfor ikke - forlænget weekend til travle små børns forældre som mig. Et par dage sammen med manden for at oplade batterierne og vende tilbage som SUPER-MOM igen. Måske kan det være noget for mig, lige nu ville paradis være at nyde søvn i mere end to timer i træk - En weekend i Nice virker helt pludselig uopnåelig, eksotisk og noget at stræbe efter. 

Så hvad med at booke en skøn weekend til dig og din nærmeste til en af de mange fantastiske storbyer i Europa, som Nice, Berlin, Prag elle rnoget helt andet.

Her på Travelstart får du altid en god pris hvis du booker fly+hotel+udlejningsbil samtidigt. 

Hvad venter du på?

SL380105

Posted by Travelstart at 11.09AM to Fly | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Wednesday November 4 2009

Facebook Facebook Facebook!!

Der er vel ikke nogen der har undgået at bemærke at Facebook er en trend der er kommet for at blive. Fænomenet har helt udkonkurreret MSN, SKYPE, Twitter osv - så vidt jeg forstår! 

Det er på Facebook vi snager i hinandens liv og ser billeder fra bryllup, fødsel, begravelse og også rejser. Desuden kan du overfor dine venner bekendtgøre, hvor du har været i verden og hvilke steder der er hit og hvilke der er shit. For eksempel er jeg med i gruppen "Alle dem der elsker Tofino på Vancouver Island". 

Jeg undrer mig dog over en ting, alle disse grupper der findes - er vi med i dem fordi vi bruger grupperne til noget, eller vil vi ved at være med i gruppen vise hvem vi er. At være med i forskellige rejsemåls grupper giver måske et indtryk af at være berejst, rig, osv - Er det det vi er ude efter i dag? At sammensætte vores facebook profil på en måde hvorpå alle vores 678 nærmeste venner kan se vores (u)sande jeg?!

Kan vi bruge disse grupper til noget for information angående et specifikt rejsemål - eller er grupperne mere subjektive end en dansker til landskamp?!

Jeg ved det ikke - bruger i Facebook grupperne til at samle information omkring den blivende rejse?

Facebook - HIT ELLER SHIT??

IMG_0121

Her er mit sande jeg - slidt mor med baby og amning i fokus. Mit facebook jeg vidner om noget helt andet, glamour med damerne, rejser til de varme lande samt politisk engagement!

Posted by Travelstart at 11.07AM to Aktuelt | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)



Share/Save/Bookmark

Travelstart VIP Om Travelstart Andet Juridisk
Copyright © 1999-2007 Travelstart Nordic AB

Portions copyright Donvand Ltd. 2006
IATA Certified Travelstart SE Travelstart NO Travelstart DK Travelstart FI Travelstart DE