Blog / Kommentere

Friday August 21 2009

Rochester

CRW_2979 Når man går rundt i byerne i Kent er det næsten som at være hjemme i Danmark igen. I al fald når man kigger på menneskerne. De er høje, blonde og har blå øjne. Alt sammen på grund af jyske vikinger som erobrede dele af Kent i sin tid. Selv navnene på byerne og vejene lyder helt danske til tider.

Rochester var beboet af jyder i et par hundrede år før den senere blev plyndret af danskerne i 842, og blev angrebet igen i 884. Byens historie er dog meget ældre, helt tilbage til før romerne kom og byggede en bro og fæstningsværker. Efter den normanske invasion blev byens vartegn bygget, en rigtig flot borg, der knejser over byen på en lille bakke lige ved siden af katedralen, som også er fra samme tidsperiode.

Der er masser af historiske spor i byen, gamle bygninger og stræder. Den er ikke så stor igen og her en hyggelig charme med små butikker og en lille havn på floden. Det er en interessant by at besøge for en afslappet dag. Katedralen er flot med forskellige stilarter. En engelsk katedral er meget forskellig fra en fransk, og virker meget ældre. Borgen er en af de mest velbevarede normanske borge i England og et besøg værd, hvis man altså ikke har problemer med højder.

Posted by Pia Poulsen at 09.45AM to Rejsemål | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/services/trackback/6a00d83451f19769e20120a554410e970c

Listed below are links to weblogs that reference Rochester:

Comments

The comments to this entry are closed.

Travelstart VIP Om Travelstart Andet Juridisk
Copyright © 1999-2007 Travelstart Nordic AB

Portions copyright Donvand Ltd. 2006
IATA Certified Travelstart SE Travelstart NO Travelstart DK Travelstart FI Travelstart DE