LaDéfense
Hvis du har lyst til at få en smag af hvordan Downtown i en typisk amerikansk by føles, men ikke har lyst til at tage til den anden side af andedammen, så trøst dig. Løsningen er at tage til Paris. Når du står ved triumfbuen og kigger mod vest mod vest ser du den ny triufbue og LaDéfense, som er Paris' Downtown. Det er her du finder skyskraberne, de højeste i Paris. Bygningerne er glas, stål og beton, nyt og ret imponerende.
LaDéfense bliver konstant udbygget og mange virksomheder har hovedkontor derude. Det er et sandt forretnings kvarter, og som du finder det i USA er området praktisk taget dødt når kontorerne lukker. Det store shopping center "Quatre Temps" holder tingene i live lidt længere, men senere på aftenen er det kun et par restauranter og biografen tilbage og området føles som en spøgelsesby.
I dagtimerne er der masser af liv, du finder mange slips og høje hæle når forretningsfolk skynder sig til kontorerne efter frokost eller et møde. Man føler sig noget udenfor, hvis man bare har jeans og en t-shirt på. Det blødes lidt op af alle touristerne der besøger den Ny Triumfbue. Her kan også findes koncerter og optrædender ind i mellem, og der er altid folk som sidder på trappen og nyder udsigten tilbage mod Paris.
Mere information: http://www.ladefense.fr/english_english.php
Foto: http://www.flickr.com/photos/philou95/
Posted by Pia Poulsen at 11.49AM to Seværdigheder | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments