Kina for enhver smag!
Ingen er i tvivl om, at kina er et stort land, men når man læser, at indbyggerantallet i det centrale Beijing er næsten 8 mio. mennesker, så sætter det ligesom det hele i perspektiv! Og så bor der jo knap 18 mio. i Beijing og omegn – et område som for øvrigt er på størrelse med Belgien!
Der er til gengæld også meget at se i og omkring byen, som ikke kun er Kinas politiske, men også kulturelle centrum. Den Forbudte By med det kejserlige palads og tempel, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Den Himmelske Freds Plads, den kinesiske mur og Minggravene.
Kinas økonomiske centrum har længe været Shanghai, men har nu fået konkurrence fra Hong Kong, som blev overdraget til Kina i 1997 efter at have været Britisk kronkoloni siden 1841.
Shanghai er en topmoderne by med en skyline, der kan måle sig med enhver anden metropol og Nanjing Road i Shanghai er nr. 1 shoppinggade i Asien.
Hong Kong byder bl.a. på shopping, Disneyland, strand og ikke mindst byens fantastiske lys, når natten falder på.
Posted by Karen Travelstart at 10.11AM to Rejsemål | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments