The Freedom Trail
Boston er mægtig stolte af deres historie, især den rolle de spillede under den amerikanske uafhængighedskrig. Byen er fyldt med monumenter, historiske steder og bygninger. Så hvad er mere logisk end at lave en tur der går fra sted til sted så folk kan opleve det hele. Og samtidigt blev de forskellige lokaliteter præserveret for eftertiden. Lige meget hvor man vandrer rundt i selve Boston støder man på skilte og symboler som fortæller at her går The Freedom Trail. Og hvis man er i humør for en 4 km lang gåtur, så snør skoene og kom af sted. Ruten er nem at følge med et spor af røde musten på fortovene.
Du starter i The Boston Common som er den ældste park i Boston, derefter kommer man til The State House. Park Street Church, Granary Burying Ground og King's Chapel & Burying Ground kommer derefter. Kirken var et landmærke for rejsende der kom til Boston og kirkegårdene er hvilested for flere kendte og berømte amerikanere.
Derefter er det Old Corner Book Store som var et litterært sted i midten af 1800-tallet og bagefter kunne de kloge hoveder så mødes på Old South Meeting House og deklarere, at de ikke ville betale skat på te. Inde midt mellem alle højhusene finder man Old State House, som mest af alt ligner en slags kirke. Den falder i al fald helt udenfor stilen af husene rundt om. Næste stop er Site of the Boston Massacre hvor det kom til voldelige sammenstød mellem briter og amerikanere i 1770.
Herefter går turen forbi Faneuil Hall, som ofte er kaldt "The home of free speech" og "the Cradle of Liberty". En længere gåtur og du kommer til North End og det italienske kvarter og finder et lille gammelt træhus hvor Paul Revere boede i sin tid. Det er det ældste hus tilbage i Boston og blev bygget omkring 1680.
Næst går turen forbi The Old North Church og Copp's Hill Burying Ground, hvor kirken er den ældste i byen og mange berømtheder er begravet på kirkegården. Så kommer turen til USS Constitution og museet dertil før den endelig ender ved Bunker Hill Monument som er stedet for et berømt slag mod briterne den 17. Juni 1775.
Det er muligt at få guidede ture med folk i farverige kostumer. Der er ovenikøbet et historisk pub-crawl. Kom, lad us fejre friheden med et par øl. Boston er en skøn storby.
Website: http://www.thefreedomtrail.org
Posted by Pia Poulsen at 09.03AM to Seværdigheder | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)


Comments