Blog / Kommentere

Wednesday April 22 2009

Belleville

464273139_b2b2902f46 På en skøn forårsdag i sidste uge blev jeg vist lidt rundt i Paris, og besøgte bydelen Belleville i det 19. og 20. arrondissement. Det er et af de kvarterer som har sit helt eget præg. Det er et af de fattigste områder i selve Paris. Det har ført til at mange kunstnere, musikere og de trendige personer har taget bydelen til sig, og priserne på lejlighederne stiger støt, men er stadig billige sammenlignet med andre kvarterer i Paris.

Et af Paris' to China Towns findes i Belleville og indflydelsen er stærk. Det medfører selvfølgelig også at der er en masse billige restauranter og steder at spise. Ikke så dårligt. Det er ikke kun kineserne som har slået sig ned i området. Kvarteret er en ren rodebunke af interessante etniske indflydelser. Oprindeligt var det armenere, grækere og jøder som dominerede kvarteret. Senere kom en stor gruppe tunesere hvoraf mange er jøder og sidenhen kineserne. Nu er det afrikanerne syd fra Sahara som flytter ind. Et godt miks af mange spændende oplevelser.

Nu er kvarteret livligt og hip. Mange kunstnere har deres atelier i bydelen, og de er synlige i gadebilledet, og på murene. Hver mandag og fredag er der et stort og meget populært marked på Boulevard de Belleville, hvor mange farmere fra Ile-de-France kommer og sælger deres produkter. Sådan noget skal bare opleves. Der findes også Parc de Belleville, og den verdensberømte franske sangerinde Edith Piaf voksede op i Belleville.

Med alle de kunstnere og internationale indflydelser findes der også en masse interessante barer, caféer og diskoteker. Fordelen er at det ikke kun er for de unge. Os midt i trediverne kan også sagtens føle os hjemme. Det er som om Paris er som skabt for de modne unge som ved hvad de vil ha' og hvordan de kan få det. Bare pas på tasken og pengene, for den første gang siden jeg kom hertil var der faktisk nogen som prøvede at åbne min taske da vi forlod metroen.

Metro linie 2: Belleville, Couronnes, Ménilmontant
Metro linie 11: Pyrénées, Jourdain,
Foto: http://www.flickr.com/photos/gabyu/

Posted by Pia Poulsen at 07.21AM to Seværdigheder | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.typepad.com/services/trackback/6a00d83451f19769e20115702b5706970b

Listed below are links to weblogs that reference Belleville:

Comments

The comments to this entry are closed.

Travelstart VIP Om Travelstart Andet Juridisk
Copyright © 1999-2007 Travelstart Nordic AB

Portions copyright Donvand Ltd. 2006
IATA Certified Travelstart SE Travelstart NO Travelstart DK Travelstart FI Travelstart DE